Et komma her; Et komma der

[Dette punkt blev opmærksom på mig af Apollos. Jeg følte, at det skulle være repræsenteret her, men æren til ham for at komme med den indledende tanke og efterfølgende argumentation.]
(Lukas 23: 43) Og han sagde til ham: ”Sandelig siger jeg dig i dag, du vil være med mig i paradiset.”
Der er meget kontroverser om denne tekst. NWT gengiver det med kommaet placeret, så det er tydeligt, at Jesus ikke siger, at den onde, der blev spikret på en pæl ved siden af ​​ham, ville rejse til paradis den dag. Vi ved, at dette ikke var tilfældet, fordi Jesus først blev oprejst indtil den tredje dag.
De, der tror, ​​at Jesus er Gud, bruger denne skrift til at 'bevise', at den onde - og alle andre, der simpelthen tror på Jesus - ikke kun blev tilgivet, men gik bogstaveligt talt den dag i himlen. Denne fortolkning er imidlertid i modstrid med hvad Bibelen siger om de dødes tilstand, Jesu natur som menneske, Jesu lære om opstandelsen og håbet om jordisk og himmelsk liv. Dette emne er blevet godt argumenteret i vores publikationer, og jeg er ikke ved at genopfinde det specifikke hjul her.
Formålet med dette indlæg er at foreslå en alternativ betydning til Jesu ord. Selv om vores gengivelse er i overensstemmelse med resten af ​​Bibelens lære om disse og relaterede emner, rejser det stadig nogle spørgsmål. Græsk bruger ikke komma, så vi må udlede, hvad Jesus mente at sige. Som en forståelig konsekvens af vores årtier lange forsvar for sandheden før angrebet af en verden med falsk religiøs lære har vi fokuseret på en gengivelse, som, trods resten af ​​Skriften, er, frygter jeg, nægter os en særlig smuk profetisk forståelse.
Ved vores gengivelse bruges vendingen af ​​sætningen "Sandelig siger jeg dig i dag, ..." her af Jesus for at understrege sandheden af ​​det, han er ved at sige. Hvis det virkelig er sådan, han har tænkt det, er det af interesse, at dette markerer den eneste lejlighed, hvor han bruger udtrykket på den måde. Han bruger udtrykket "sandelig siger jeg dig" eller "sandelig siger jeg dig" bogstaveligt talt snesevis af gange, men kun her tilføjer han ordet "i dag". Hvorfor? Hvordan tilføjer tilføjelsen af ​​dette ord pålideligheden af ​​det, han er ved at sige? Den onde har netop modigt irettesat sin partner i kriminalitet og derefter ydmygt bønfaldt Jesus om tilgivelse. Det er ikke sandsynligt, at han er tvivlsom. Hvis han er i tvivl, er de sandsynligvis bundet til hans syn på sig selv som uværdig. Han har brug for forsikring, ikke om at Jesus taler denne sandhed, men snarere at noget, der synes for godt til at være sandt - muligheden for at han kan blive forløst på et så sent tidspunkt i sit liv - faktisk er mulig. Hvordan føjer ordet 'i dag' til den opgave?
Derefter skal vi tænke på omstændighederne. Jesus var i smerte. Hvert ord, hvert åndedrag skal have kostet ham noget. I overensstemmelse hermed viser hans svar en udtryksøkonomi. Hvert ord er kortfattet og fyldt med mening.
Vi skal også huske at Jesus var den store lærer. Han overvejede altid sit publikums behov og tilpassede sin undervisning i overensstemmelse hermed. Alt, hvad vi har diskuteret om den ondsindes situation, ville have været indlysende for ham og mere, han ville have set den sande tilstand af mandens hjerte.
Manden havde ikke kun brug for beroligelse; han havde brug for at holde fast i det sidste åndedrag. Han kunne ikke give efter for smerten og, for at citere Jobs kone, "forbande Gud og dø." Han måtte holde i nogle få timer mere.
Ville Jesu svar være til gavn for eftertiden, eller var han først og fremmest bekymret for det nyfundne fårs velbefindende. I betragtning af hvad han tidligere havde undervist i Lukas 15: 7, må det have været det sidste. Så hans svar, selvom det var økonomisk, ville fortælle den onde, hvad han havde brug for at høre for at udholde til slutningen. Hvor opmuntrende det ville have været for ham at vide, at han samme dag ville være i paradis.
Men vent! Han gik ikke til paradis den dag, vel? Ja, det gjorde han - fra hans synspunkt. Og lad os indse det; når du dør, er det eneste synspunkt, der betyder noget, dit eget.
Før den dag sluttede, brækkede de hans ben, så hans krops fulde vægt ville trække i hans arme. Dette resulterer i, at der lægges stress på membranen, som ikke kan fungere korrekt. Man dør langsomt og smertefuldt af kvælning. Det er en frygtelig død. Men at vide, at så snart han døde, ville han være i paradis, må have givet ham enorm trøst. Fra hans synspunkt er hans sidste bevidste tanke på denne torturpæl adskilt fra hans første bevidste tanke i den nye verden med et øjebliks blink. Han døde den dag, og for ham dukker han den samme dag op i det skarpe lys på en ny verdensmorgen.
Skønheden ved denne tanke er, at den også tjener os godt. Vi, der måske dør af sygdom eller alderdom eller endda bøddelens øks, behøver kun at tænke på den onde for at indse, at vi er dage, timer eller kun få minutter væk fra paradiset.
Jeg føler, at vores nuværende fortolkning, selvom vi har til hensigt at forsvare os mod trinitariernes falske lære, gør os en bjørnetjeneste ved at frarøve os et vidunderligt og trostyrkende profetisk ordbillede.

Meleti Vivlon

Artikler af Meleti Vivlon.