[Fra ws15 / 12 til februar. 1-7]

„Lyt, så taler jeg.“ - Job 42: 4

Denne uges undersøgelse drøfter den rolle sprog og oversættelse har spillet i at bringe Bibelen til os. Det sætter scenen for næste uges undersøgelse, der drøfter de mange dyder, som organisationen mener, at dens seneste bibeloversættelse har over alle andre. Det ser ud til at være passende at give en diskussion om dette emne til næste uge. Der er dog noget interessant i denne uges undersøgelse, der viser falskheden af ​​David Splanes diskurs på tv.jw.org med den virkning, at den trofaste og diskrete slave af Matthew 24: 45 først kom til i 1919. (Se video: "Slaven" er ikke 1900 år gammel.)
I sin tale diskuterede Splane, at der ikke var nogen fra Kristi tid helt til 1919, der udfyldte rollen som slave, der leverede mad på det rette tidspunkt til Kristi hjemmemarkeder. Han bestrider ikke arten af ​​den mad. Det er Guds ord, Bibelen. Den delvise lignelse i Mattæus 24: 45-47 og den komplette i Lukas 12: 41-48 skildrer slaven i rollen som tjener, en der distribuerer den mad, der er udleveret til ham. Splane accepterer også denne analogi, faktisk kom han med den på årsmødet i 2012.
I middelalderen blokerede dem, der førte i den kristne menighed, også kaldet den katolske kirke, distributionen af ​​maden ved at forbyde offentliggørelsen på engelsk. Latin, et sprog, der er dødt for den almindelige mand, var den eneste acceptable tunge til at kommunikere Guds ord, både fra prædikestolen og på den trykte side.
Punkt 12 henviser meget kort til begivenheder i historien, hvor denne mad igen blev distribueret til Herrens domestik.
Som en historiker fortæller:

”Inden længe brændte England for Tyndales Bibel, denne gang i brand for at læse den. Tusinder af eksemplarer blev smuglet ind. I Tyndales egen glade frase, “lyden fra den nye Bibel ekkoede over hele landet.” Produceret i en lille lommestørrelse, der let kunne skjules, passerede den gennem byer og universiteter i hænderne på endda de ydmygeste mænd og kvinder. Myndighederne, især Sir Thomas More, skændede stadig over ham for at ”sætte Skriftens ild på ploughboys sprog”, men skaden blev gjort. Engelskerne havde nu deres bibel, lovlig eller ej. Atten tusinde blev trykt: seks tusind kom igennem. ”(Bragg, Melvyn (2011-04-01). Eventyret om engelsk: The Biography of a Language (Kindle Locations 1720-1724). Arcade Publishing. Kindle Edition.)

Men allerede inden Tyndale og hans tilhængere var optaget af at fodre husdyrene med den rene mad fra Gud på deres egen tunge, efterlod et modigt band af unge Oxford-studerende Jesus ved at foragte skam og risikere alt for at sprede Guds ord på engelsk. (Han 12: 2; Mt 10: 38)

”Wycliffe og hans lærde fra Oxford udfordrede det, og deres engelske manuskripter blev distribueret over hele kongeriget af lærde selv. Oxford avlede en revolutionerende celle lige inde i en tilsyneladende sikker yngleplads i den katolske kirke. Vi taler om en grad af centraliseret regulering i det middelalderlige kristne Europa, der havde meget til fælles med Stalins Rusland, Maos Kina og med meget af Hitlers Tyskland. ”(Bragg, Melvyn (2011-09-01). Book of Books : Den radikale virkning af King James Bible 1611-2011 (s. 15). Kontrapunkt. Kindle Edition.)

Hvad var virkningen af ​​denne fødevaredistribution på det rette tidspunkt?

”Så når oversættelsen af ​​Tyndale blev trykt i udlandet og smuglet ind (ofte ubundet i baller med klud), var der sult efter det. William Malden huskede at læse Tyndale's Nye Testamente i slutningen af ​​1520: 'Diverse fattige mænd i byen Chelmsford. . . hvor min far boede, og jeg fødte og med ham voksede op, købte de omtalte fattige mænd Jesus Kristi Nye Testamente og på søndage sad og læste i den nedre ende af kirken, og mange ville strømme for at høre deres læsning. '”(Bragg , Melvyn (2011-09-01). Bogbøgerne: Den radikale virkning af King James Bible 1611-2011 (s. 122). Kontrapunkt. Kindle Edition.)

Hvilken forskel gjorde det for 'almindelige' mennesker at være i stand til, som de gjorde, at stride med Oxford-uddannede præster, og det rapporteres, ofte bedre dem! Hvilken oplysning må det have givet til sind, der er tæppet i århundreder, bevidst udelukket fra den viden, der siges at styre deres liv og love deres evige frelse, sind bevidst forvirret! Vi læste, "en sult" efter den engelske bibel, efter ordene fra Kristus og Moses, om Paul og David, fra apostlene og profeterne. Gud var kommet ned på jorden på engelsk, og de var nu jordede i ham. Det var opdagelsen af ​​en ny verden. (Bragg, Melvyn (2011-09-01). Bogbøgerne: Den radikale virkning af King James Bible 1611-2011 (s. 85). Kontrapunkt. Kindle Edition.)

Hvilken utrolig kind David Splane (taler for det styrende organ) viser ved at antyde, at disse modige mænd ikke tjente som en del af den 1900-årige trofaste og diskrete slave. De risikerede deres omdømme, deres levebrød, deres liv for at bære mad fra Guds ord til masserne. Hvad har det styrende organ gjort, der kommer tæt på? Alligevel formoder de at udelukke sådanne mænd fra Jesu omtanke, når han vender tilbage og placerer sig alene på denne piedestal.
Det siges, at dem, der ikke vil lære af historien, er dømt til at gentage det. Læs følgende citater, men når der henvises til den katolske kirke eller Vatikanet, skal du i stedet for "Organisationen" erstatte; når der henvises til paven, præster eller kirkelige myndigheder, erstattes ”det styrende organ”; og når der henvises til tortur og mord eller anden straf, skal du erstatte "disfellowshipping". Se om disse udsagn under disse betingelser stadig gælder.

”Den romerske kirke, rig, dens tentakler i enhver niche i samfundet…. Frem for alt havde det monopol på evigt liv. Evigt liv var tidens dybe og ledende lidenskab. Vatikanet sagde, at du kun kunne få evigt liv - det kristne kirkes majestætiske løfte - hvis du gjorde det, som kirken fortalte dig at gøre. Denne lydighed omfattede tvungen deltagelse i kirken og betaling af skatter til støtte for bataljoner af præster… Det daglige liv blev undersøgt i hver by og landsby; dit sexliv blev overvåget. Alle oprørske tanker skulle tilstås og blev straffet, alle meninger, der ikke var i overensstemmelse med Kirkens lære, blev censureret. Tortur og mord var håndhæverne. De, der mistænkes for endog at være i tvivl om arbejdet med denne monumentale monoteistiske maskine, blev tvunget til ydmygende offentlige retssager og blev bedt om at 'abjure eller brænde' - for at tilbyde en gruvel og offentlig undskyldning eller blive spist af ild. «(Bragg, Melvyn (2011-09- 01). Bogbogen: King James Bibels radikale virkning 1611-2011 (s. 15). Kontrapunkt. Kindle-udgave.)

”Flere kæmpede for, at rettighederne for den romersk-katolske stilling var ufejlbarlige og for at være, hvad den besluttede, at den ville være. Han så det som helliget af tid og service. Enhver ændring, tænkte han, ville uundgåeligt ødelægge nadveren ved Hellig Sandhed, pavedømmet og monarkiet. Alt skal accepteres, som det havde været. At fjerne en rullesten ville være at modregne snøskredet. Vitriolen mod Tyndales oversættelse og afbrænding og mord på enhver, der tilbyder den mindste uenighed om den gamle kirkes opfattelse, viser, hvad der stod på spil. Der skulle tages magt fra dem, der havde holdt den så længe, ​​at de troede, at den hørte til dem med rette. Deres autoritet var blevet udøvet i så mange århundreder, at udsigten til, at det på nogen måde ville blive formindsket, føltes som dødeligt. De ønskede, at befolkningen skulle være underdanig, tavs og taknemmelig. Noget andet var uacceptabelt. Tyndales print-populære Nye Testamente havde brudt befæstningerne for et privilegium, der var så dybt funderet i fortiden, at det syntes Gud-givet og uudvekselig. Det skulle ikke tolereres. ”(Bragg, Melvyn (2011-09-01). Bogbøgerne: Den radikale virkning af King James Bibelen 1611-2011 (s. 27-28). Kontrapunkt. Kindle Edition.)

I Wycliffes og Tyndales tid var det Bibelen på moderne engelsk, der frigjorte mennesker fra århundreder af trældom over for mænd, der hævdede at tale for Gud. I dag er det internettet, der gør det muligt for enhver at kontrollere gyldigheden af ​​næsten enhver erklæring eller doktrin i et spørgsmål om minutter og fra privatlivets fred i ens eget hjem, eller endda mens du sidder i Kongeriget.
Som i deres dag, så er det i dag. Denne frihed undergraver mænds magt over andre mænd. Selvfølgelig er det op til hver enkelt af os at drage fordel af det. Desværre for mange foretrækker de at blive slavebundet.

”For DU stilles med glæde over de urimelige personer, for at DE er rimelig. 20 Faktisk holder DU op med den, der slaver dig, den, der fortærer [det, du har], den, der griber [hvad du har], den, der ophøjer sig over [DU], den, der slår dig i ansigtet. ”(2Co 11: 19, 20 )

 
 
 

Meleti Vivlon

Artikler af Meleti Vivlon.
    38
    0
    Vil elske dine tanker, bedes du kommentere.x
    ()
    x