[Denne lille perle kom ud på vores sidste ugentlige onlinemøde. Jeg var bare nødt til at dele.]

“. . .Se! Jeg står ved døren og banker. Hvis nogen hører min stemme og åbner døren, vil jeg komme ind i hans hus og tage aftensmaden med ham, og han med mig. ” (Åb 3:20 NWT)

Hvilken rigdom af mening er der i disse få ord.

"Se! Jeg står ved døren og banker på. ” 

Jesus kommer til os, vi går ikke til ham. Hvor forskelligt er dette fra det koncept af Gud, som andre religioner har. De søger alle en gud, der kun kan blidgøres ved at give og ofre, men vores far sender sin søn for at banke på vores dør. Gud opsøger os. (1 Johannes 4: 9, 10)

Da kristne missionærer fik udvidet adgang til Japan efter Anden Verdenskrig, søgte de efter en måde at nå ud til de japanske, der stort set var shintoister. Hvordan kunne de præsentere kristendommen på en tiltalende måde? De indså, at den største appel var budskabet om, at i kristendommen er det Gud, der kommer til mennesker.

Selvfølgelig er vi nødt til at reagere på bankingen. Vi er nødt til at lade Jesus komme ind. Hvis vi lader ham stå ved døren, vil han til sidst gå væk.

"Hvis nogen hører min stemme og åbner døren." 

Når nogen banker på din dør efter mørkets frembrud - under aftensmaden - kan du muligvis ringe gennem døren for at finde ud af, hvem det er. Hvis du genkender stemmen som en ven, vil du lade ham komme ind, men du vil sandsynligvis bede en fremmed om at vende tilbage om morgenen. Lytter vi efter den sande hyrdes, Jesus Kristus 'stemme? (Johannes 10: 11-16) Kan vi genkende det, eller lytter vi i stedet til menneskers stemme? For hvem åbner vi døren til vores hjerte? Hvem slipper vi ind? Jesu får genkender hans stemme.

"Jeg kommer ind i hans hus og tager aftensmaden med ham." 

Bemærk dette er ikke morgenmad eller frokost, men aftenmåltidet. Aftensmåltidet blev spist afslappet efter dagens arbejde var afsluttet. Det var en tid for diskussion og kammeratskab. En tid til at dele med venner og familie. Vi kan nyde et så tæt og varmt forhold til vores Herre Jesus og derefter gennem ham lære vores Fader, Jehova, at kende. (Johannes 14: 6)

Jeg fortsætter med at undre mig over, hvor meget mening Jesus kunne presse ind i et par kortfattede sætninger.

Meleti Vivlon

Artikler af Meleti Vivlon.
    9
    0
    Vil elske dine tanker, bedes du kommentere.x
    ()
    x