Bibelstudie - Kapitel 4 Par. 7-15
Korrekt syn på betydningen af Guds navn
Med hensyn til bibelstudenternes tidlige år bemærkede Vagttårnet for 15. marts 1976 at de tillagde Jesus "alt for stor betydning". Men med tiden hjalp Jehova dem med at skelne den fremtrædende plads som Bibelen giver til Guds personlige navn. - par. 9
Dette uddrag opsummerer de punkter, der fremsættes i den første del af denne uges forsamling af Bibelstudier.
- Jehovas Vidner giver nu Guds navn den betydning, det skyldes, og;
- Det var Jehova selv, der afslørede, hvad denne afbalancerede opfattelse skulle være.
Disse punkter - sammen med stort set hver pointer i denne uges undersøgelse - kom til os som rå påstande, uden understøttende skriftlige og historiske referencer. Vi skal med god samvittighed og på generelt princip stille spørgsmålstegn ved ethvert sådant ubegrundet krav. Denne særlige undersøgelse har mere end sin rimelige andel.
Er det korrekt at sige at den vægt Jehovas Vidner lægger på det guddommelige navn afspejler en balance i Skriften? Gør vi det som Jehova vil have det gjort?
Det ser ud til at være i det menneskelige samfunds beskaffenhed at gå til ekstreme forhold. For eksempel fra april 1, 2009 Vagttårnet, side 30, under "Vatikanet søger at fjerne brugen af det guddommelige navn", har vi dette:
Det katolske hierarki forsøger at fjerne brugen af det guddommelige navn i deres gudstjenester. Sidste år sendte Vatikanets kongregation for guddommelig tilbedelse og Sacraments disciplin instruktioner om denne sag til katolske biskopskonferencer over hele verden. Trinet blev taget "ved direktiv" af paven.
Dette dokument, dateret 29. juni 2008, forkaster det faktum, at på trods af instruktioner om det modsatte, “i de senere år har den praksis sneget sig ind for at udtale Israels Guds eget navn, kendt som det hellige eller guddommelige Tetragrammaton, skrevet med fire konsonanter af det hebraiske alfabet i form יהוה, YHWH. ”Dokumentet bemærker, at det guddommelige navn på forskellige måder er blevet gengivet“ Yahweh, ”“ Yahwè, ”“ Jahweh, ”“ Jahwè, ”“ Jave, ”“ Yehovah, " og så videre. Imidlertid søger Vatikanets direktiv at genoprette den traditionelle katolske holdning. Det vil sige, at Tetragrammaton skal erstattes af “Lord.” I katolske religiøse tjenester, salmer og bønner skal Guds navn “YHWH hverken bruges eller udtales.”
Vidner hævder, at hvis vi forfatteren finder det passende at indsætte sit navn tusinder af gange i sin egen bog, hvem skal vi så fjerne det? Dette er et gyldigt argument ... men det svinger begge veje. Hvis forfatteren finder det hensigtsmæssigt ikke at bruge sit navn i nogen del af sine skrifter - som det er tilfældet med de kristne skrifter - hvem skal vi så indsætte det, hvor det ikke hører hjemme?
Ligesom den katolske kirke vælger det ekstreme at fjerne Guds navn fuldstændigt, er vidner gået til en ekstrem af deres egne? Før vi besvarer dette spørgsmål, lad os gå til den anden påstand. Bogen vi studerer hævder at Jehovas Gud selv har åbenbaret vores syn og brug af Guds navn.
Hvordan forberedte Jehova de tidlige bibelstudenter til at blive bærer af hans navn? - par. 7
Når vi ser tilbage på de sene 1800'er og de tidlige 1900'er, ser vi, hvordan Jehova gav sit folk en klarere forståelse af vigtige sandheder i forbindelse med hans navn. - par. 8
Men med tiden hjalp Jehova dem med at skelne den prominens, som Bibelen giver Guds personlige navn. - par. 9
Nu var Jehovas tid inde til at give sine tjenere æren af at bære sit navn offentligt. - par 15
Hvordan forberedte „Jehova disse tidlige bibelstudenter“? Hvordan gav 'Jehova sit folk en klarere forståelse'? Hvordan hjalp 'Jehova dem med at skelne'?
Når du holder op med at tænke over det - meget få vidner nogensinde har - kommer du til en forbløffende erkendelse: Næsten alle de doktriner, der definerer os som vidner, kommer fra Rutherford-æraen. Uanset om Kristus var til stede i 1914 eller udnævnelsen af den trofaste slave i 1919 eller de sidste dages start i 1914 eller beregningen af "denne generation" eller vægt på Jehovas navn eller vedtagelse af navnet "Jehovas Vidner" eller skabelsen af det andet får klasse eller dør-til-dør-forkyndelsesarbejde - alle er børn af JF Rutherford. Med undtagelse af ”Intet blod” -læren, som også havde sine rødder i Rutherfords tid, har der ikke været nogen større nye doktriner, der kan definere os. Selv doktrinen om overlappende generationer fra 2010 er blot en omdefinering af de allerede eksisterende fortolkninger af Matthew 24: 34. Det ser ud til at Jehova gjorde hele sin åbenbaring for JF Rutherford.
Præcis hvordan skete det?
Hvorfor ikke lade JF Rutherford, chefredaktør for Vagttårnet og ”Generalissimo” fra organisationen indtil sin død i 1942, fortæl os selv?[I]
Her er et uddrag fra en fremragende artikel skrevet af Apollos [Understreg tilføjet]:[Ii]
Lad os først overveje den rigtige oplysningskanal ifølge vores Herre:
”Men hjælperen, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, at man lærer jer alle ting og vender tilbage til jeres sind alle de ting, jeg har fortalt jer.” (John 14: 26)
”Når den derimod kommer, sandhedens ånd, vil han lede dig ind i al sandheden, for han vil ikke tale på eget initiativ, men hvad han hører, vil han tale, og han vil fortælle dig tingene til komme. Den ene vil prise mig, fordi han vil modtage fra det, der er mine, og vil erklære det for dig. ”(John 16: 13, 14)
Jesus sagde meget klart, at den hellige ånd ville være den ledende kraft i at undervise kristne. Dette begyndte åbenlyst ved pinsen 33 CE. Det ser ud til, at der ikke var noget skriftsted, der indikerer, at dette arrangement ville ændre sig inden slutningen af den kristne æra.
Rutherford tænkte dog anderledes. I Vakttårnet i september 1st 1930 frigav han en artikel med titlen "Hellig Ånd". John 14: 26 (citeret ovenfor) blev brugt som temaskrift. Artiklen starter godt nok med at beskrive den hellige ånds rolle i førkristen tid og derefter hvordan den ville fungere som talsmand og talsmand for Jesu tilhængere, når han ikke længere var personligt med dem. Men fra afsnit 24 tager artiklen en skarp vending. Herfra hævder Rutherford, at når Jesus først var kommet til sit tempel og samlet sine udvalgte (en begivenhed, der angiveligt allerede var sket ifølge Rutherford), så "forfølgelsen af den hellige ånd ville der ophøre”. Han fortsatte:
"Det ser ud til, at det ikke er nødvendigt for 'tjeneren' at have en talsmand som den hellige ånd, fordi 'tjeneren' er i direkte kommunikation med Jehova og som Jehovas instrument, og Kristus Jesus handler for hele kroppen.”(Vakttårnet september 1st 1930 pg 263)
Dernæst går han videre til englenes rolle.
”Når Menneskesønnen ankommer i sin herlighed og alle engle med ham, så vil han sætte sig ned på sin herlige trone.” (Matt 25: 31)
Da Rutherford fortolkede dette skriftsted, som det allerede var blevet opfyldt (en doktrin, der vil vildlede organisationen i årtier), brugte han den til at støtte sit syn på englenes rolle på det tidspunkt.
”Hvis den hellige ånd som en hjælper dirigerede arbejdet, ville der ikke være nogen god grund til at ansætte englene… Skriften synes tilsyneladende at lære, at Herren instruerer sine engle, hvad de skal gøre, og de handler under Herrens opsyn i at lede resten på jorden vedrørende forløbet af handlinger, der skal træffes. ”(Vakttårnet september 1st 1930 pg 263)
Rutherford troede derfor, at broen mellem Gud, hans Søn og ham selv ikke længere var den hellige ånd som hjælper, men snarere retning fra englebudbringere. Vi må spørge, hvorfor han tænker over dette, medmindre han personligt følte, at han blev kommunikeret på en sådan måde. At offentliggøre dette i 1930 ville have betydet, at han mente, at sådan kommunikation havde været i drift i over et årti. Skriftens passage citeret til støtte for påstanden om, at "skrifterne ser ud til at undervise" dette er Rev 8: 1-7. Under hensyntagen til, at Rutherford mente, at de syv engle, der blæser på basunerne, blev opfyldt gennem hans egne erklæringer og beslutninger ved konventioner, det ser ud til, at han var overbevist om, at han modtog denne information direkte fra åndeskabninger.
1931-bogen “Vindication” udmærker dette:
”Disse usynlige, som Herren bruger til at lægge i hånden på sin 'trofaste tjenerklasse", det vil sige manden klædt med linned, det brændende budskab i sit ord eller skrevne dommer, og som skal bruges som instrueret. Resolutionerne vedtaget ved konventioner om Guds salvede folk, pjecer, magasiner og bøger udgivet af dem indeholder budskabet om Guds sandhed og er fra Herren Jehova og leveret af ham gennem Kristus Jesus og hans underoffiserer". (Vindication, 1931, pg 120; også offentliggjort i Watchtower May 1st, 1938 pg 143)
Det i sig selv er helt sikkert bekymrende, medmindre du selvfølgelig også tror, at Gud virkelig fik englene til at kommunikere nye sandheder direkte til Rutherford.
Han mistede bestemt ikke sin overbevisning om, at englene kommunikerede med ham.
”Sakaria talte med Herrens engel, hvilket viser, at resterne instrueres af Herrens engle”(Forberedelse, 1933, s. 64)
"Gud bruger engle til at lære sine folk nu på jorden.”(Guldalderen, nov. 8th 1933, s. 69)
Det bemærkes, at Rutherford hævder, at de i organisationen "var i stand til at se langt væk" fra 1918 og frem som et resultat af denne kommunikation, mens andre uden for organisationen var i mørke.
Vi har en klar bibelsk vejledning - som Apollos viser ovenfor - med hensyn til hvordan den hellige ånd arbejder for at åbenbare sandhederne i Guds ord for alle kristne. Derudover advares vi om åbenbaringer. (2Co 11: 14; Ga 1: 8Derudover er der ingen beviser for, at kristne stadig får englevisioner, som det skete i det første århundrede. (Ad 1: 1Ikke desto mindre, selvom det skulle ske, er kriterierne, der anvendes til at identificere en Herrens engel fra en, der er sendt af Satan, overholdelse af selve bibelske sandhed.
Jesus, Guds egen søn, talte altid ved at henvise til Skriften. "Det er skrevet ..." er ord, han ofte brugte. Hvilken mand eller gruppe mænd har ret til at komme med skaldede, ubegrundede påstande og forvente, at andre mennesker accepterer dem prima facie?
I betragtning af dette skal du overveje denne stikprøveudtagning fra kun et afsnit i denne uges undersøgelse:
Trofaste tidlige bibelstudenter betragtede løsepengeordningen som Bibelens vigtigste lære. Det forklarer hvorfor Watch Tower ofte fokuserede på Jesus. I sit første udgivelsesår nævnte bladet for eksempel navnet Jesus ti gange mere end navnet Jehova. Med hensyn til bibelstudenternes tidlige år bemærkede Vagttårnet for 15. marts 1976 at de tillagde Jesus "alt for stor betydning". Men med tiden hjalp Jehova dem med at skelne den fremtrædende plads som Bibelen giver til Guds personlige navn. - par. 9
Lad os nedbryde det.
Trofaste tidlige bibelstudenter betragtede løsepengeordningen som Bibelens vigtigste lære.
Hvordan ved vi, at det ikke er hovedundervisningen? Hvordan ved vi de tidlige bibelstudenter troede det var?
Det forklarer, hvorfor Watch Tower ofte fokuserede på Jesus.
En ubegrundet antagelse. Det kunne godt være det The Watch Tower fokuseret på Jesus, fordi han er vores Herre, vores konge og vores leder. Det kan også være, at det fulgte eksemplet fra forfatterne fra det første århundrede, der fokuserede på Jesus. Vi er nødt til at huske at selvom Jesu navn vises omkring 1,000 gange i de kristne skrifter, vises Jehovas navn ikke engang!
For eksempel nævnte magasinet i det første udgivelsesår navnet Jesus ti gange mere end navnet Jehova.
En erklæring om, at den almindelige JW til det doktrinært præparerede sind vil antyde noget negativt. Nu er det omvendte sandt. For eksempel er forholdet i det aktuelle undersøgelsesudgave (WT Study Issue of Sept. 2016) ca. 10 til 1 begunstiger “Jehova” (Jehova = 106; Jesus = 12)
Angående Bibelstudenternes tidlige år, Vakttårnet af 15. marts 1976 bemærkede, at de tillagde Jesus ”overvægt”.
Det styrende legeme er ikke engang tro mod deres egen lære om Guds progressive åbenbaring af sandheden. Hvis hans navn vises i de ældre hebraiske skrifter (HS) tusinder af gange, men i de nyere kristne skrifter (CS) ikke engang en gang, mens Jesu navn går fra nul forekomster i HS til omkring tusind i CS, skal vi følger ikke trop? Eller skal vi beskylde apostlene Johannes, Peter og Paulus for at have tillagt Jesus "overvægt"?
Men med tiden hjalp Jehova dem med at skelne den prominens, som Bibelen giver Guds personlige navn.
Baseret på det foregående, ville du være enig i, at det virkelig var Jehova, der gjorde det afslørende?
Ophøjelse af Guds navn
På dette tidspunkt gør vi det godt med pause, så vi kan analysere en forudsætning, som alt dette er baseret på.
Jesus sagde,
”Jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, så den kærlighed, som du elskede mig, kan være i dem, og jeg forenes med dem.” ”(John 17: 26)
Dette er noget, som alle kristne bør gøre. Ganske vist er den katolske politik om at skjule det guddommelige navn forkert. Men Jehovas Vidner i deres iver for at fortryde kirkens arbejde skjuler det guddommelige navn på en langt mere skadelig måde.
Vi ved, at Jesus kun prædikede for jøderne. Vi ved, at jøderne kendte Guds navn. Så han erklærede ikke et navn (et ord, en etiket eller en betegnelse), der var ukendt for dem. Ligesom jøderne på Moses tid, som også kendte Guds navn, kendte de ikke Gud. At kende en persons navn er ikke det samme som at kende personen? Jehova gjorde sit navn kendt for jøderne på Moses 'tid, ikke ved at afsløre det som YHWH, men ved magtfulde frelseshandlinger der befri hans folk fra slaveri. Men de lærte kun Jehova Gud lidt at kende. Det ændrede sig, da han sendte sin søn til at vandre blandt os, og vi så et syn på Guds herlighed "sådan som tilhører en enbåren søn", en "fuld af guddommelig gunst og sandhed". (John 1: 15) Vi lærte Guds navn at kende ved at kende ham, som “afspejler [Guds] ære og den nøjagtige gengivelse af hans væsen”. (Han 1: 3) Jesus kunne således sige, "Den, der har set mig, har set Faderen." (John 16: 9)
Så hvis vi virkelig ønsker at gøre Guds navn kendt, starter vi med at afsløre selve navnet (betegnelsen), men går hurtigt videre og fokuserer på den, gennem hvilken Gud selv har erklæret sit navn, Jesus Kristus.
Vægten, der lægges på Jesu navn og rolle i publikationerne, forhindrer vores studerende i en større forståelse af alt, hvad Guds navn repræsenterer, fordi den guddommelige person åbenbares i Kristus.
Vores overfokus på Guds navn har gjort forkyndelsesarbejdet til et talespil og gjort "Jehova" til en slags talisman. Således er det ikke ualmindeligt at høre det brugt hvor som helst fra 8 til 12 gange i en enkelt bøn. For at sætte dette i perspektiv, lad os sige, at din fars navn er George, og du skriver et brev til ham. Her er du, din fars søn, og henvender dig ikke til ham som "far" eller "far" med hans fornavn:
Kære far George, jeg vil udtrykke min kærlighed til dig George, og jeg ved, at mange andre også elsker dig, George. George, du ved, at jeg er svag og har brug for din støtte. Så hør dette andragende, George, og hold dig ikke tilbage med at give mig din hjælp. Hvis jeg har fornærmet dig på nogen måde, så tilgiv mig, George. Husk også mine brødre, George, som også har brug for din hjælp. Der er nogle, der bebrejder dit gode navn, George, men vær sikker på at vi forsvarer dig og opretholder dit navn, så husk os med kærlighed, vores far George.
Dette kan virke fjollet, men erstatt "George" med "Jehova" og fortæl mig, at du ikke har hørt bønner som denne fra platformen.
Hvis du føler, at vi er forkerte i denne vurdering af, at ophøjelse af Guds navn er blevet et talespil, skal du overveje det felt, der er en del af denne uges undersøgelse med titlen, ”Hvordan Vagttårnet Har ophøjet Guds navn ”.
Bemærk at ophøjelse af Guds navn er direkte knyttet til hvor ofte det tales eller skrives. For en JW er den rette balance således at bruge “Jehova” langt oftere end “Jesus” i skrift og tale. Gør det, og du ophøjer Guds navn. Let peasy.
Den rette forståelse af det arbejde, der er tildelt af Gud
I afsnit 11 hedder det:
For det andet erhvervede sande kristne den rette forståelse af det arbejde, som Gud har tildelt. Kort efter 1919 blev de salvede brødre, der tog føringen, flyttet til at undersøge Jesajas profeti. Derefter gennemgik indholdet af vores publikationer en fokusændring. Hvorfor viste denne tilpasning sig at være ”mad til det rette tidspunkt”? - Matt. 24: 45. - par. 11
Dette afsnit ignorerer sandheden, at i 33 CE modtog Jesus Kristus fra Gud al den autoritet, der var til at være over alle ting i himlen og på jorden. (Mt 28: 18) Så det var op til ham, ikke Gud, at tildele det arbejde, der skulle udføres. Blev arbejdet med at vidne? Ja, men af hvem? Jesus sagde som en afskedelsesinstruktion, før han steg op til himlen:
”Men du vil modtage kraft, når den hellige ånd kommer over dig, og du vil være det vidner om mig i Jerusalem i hele Judæa og Sa Samarʹa og til den fjerneste del af jorden. ”” (Ac 1: 8)
Undersøgelsesafsnittet er imidlertid uenig med dette. Rutherford måtte vende tilbage til israelsk tid for at finde en metafor, der ikke havde noget at gøre med nogen form for kristen forkyndelsesarbejde, og derefter bruge den til at retfærdiggøre at ændre den udtrykkelige kommando, som Jesus selv gav os.
Men kort efter 1919 begyndte vores publikationer at være opmærksomme på den bibelafsnit og opmuntrede alle salvede til at dele i det arbejde, Jehova havde tildelt dem - vidne om ham. Faktisk fra 1925 til 1931 alene, Esajas kapitel 43 blev overvejet i 57 forskellige udgaver af Vagttårnet, og hvert emne anvendte Jesajas ord på ægte kristne. I disse år gjorde Jehova tydeligt, at hans tjenere blev opmærksom på arbejde de måtte gøre. Hvorfor det? På en måde, så de først kunne "testes med hensyn til kondition." (1 Tim. 3: 10) Før de med rette kunne bære Guds navn, var Bibelstudenterne nødt til at bevise for Jehova ved deres værker, at de virkelig var hans vidner. -Luke 24: 47, 48. - par. 12
Vi ved, at Rutherford som chefredaktør forberedte bibelstudenterne i seks år med forskellige artikler i 57 Vagttårnet udsteder - omkring seks om året - til et nyt arbejde, han havde i tankerne. Dette arbejde var ikke baseret på nogen befaling, der findes i de kristne skrifter, og heller ikke i resten af Bibelen. Dette arbejde modvirkede en direkte ordre fra vores Lord Jesus om at vidne for ham. Dette arbejde ville ændre den gode nyheds karakter og retning. Ud over dette har vi lige lært, at Rutherford ved sin egen hånd erklærede, at han blev guidet af engle. Med dette i tankerne, hvordan skal vi se på den nuværende situation i lyset af Paulus 'advarsel:
”Selvom vi eller en engel ud af himlen skulle erklære dig som god nyhed noget ud over de gode nyheder, vi erklærede for dig, så lad ham være forbandt. 9 Som vi har sagt før, siger jeg nu igen: Den, der erklærer for dig som god nyhed noget ud over, hvad du accepterede, lad ham være forbandet. ”(Ga 1: 8-9)
Betydningen af helliggørelsen af Guds navn
Mere ubegrundede påstande kommer i de afsluttende afsnit i denne uges undersøgelse. Specifikt at "helliggørelse af Guds navn er det vigtigste spørgsmål, der skal afklares." - par. 13.
Ved de sene 1920 forstod bibelstudenter, at det primære emne ikke var personlig frelse, men helliggørelsen af Guds navn. (Er en. 37: 20; Eze. 38: 23) I 1929, bogen Prophecy opsummerede denne sandhed og sagde: ”Jehovas navn er det vigtigste emne inden hele skabelsen.” Denne tilpassede forståelse motiverede yderligere Guds tjenere til at vidne om Jehova og rydde hans baktalelse.
Selv om helliggørelsen af Guds navn er et vigtigt spørgsmål, kræver det en vis bibelsk støtte at hævde, at det er det mest vigtige. Alligevel er der ingen til rådighed. Hvad der leveres er Jesaja 37: 20 , Ezekiel 38: 23. Disse bruges til at "bevise" at helliggørelse, ikke personlig frelse, er det primære problem. Det ser ud til at Gud er mere bekymret over sit eget omdømme end sine børns velfærd. Men når vi læser sammenhængen med disse vers, ser vi, at det i hvert tilfælde taler om en frelseshandling fra Gud på vegne af hans folk. Budskabet er, at ved at redde sit folk, helliggør Gud sit navn. Igen har Organisationen savnet mærket. Der er ingen måde for Jehova at hellige sit navn uden for ordningen for menneskehedens frelse. De to er uløseligt sammenflettet.
I Sammenfatning
I betragtning af alt det ovenstående, hvorfor fortsætter organisationen med at fokusere på Guds navn - ikke hans karakter, hans omdømme, hans person, men selve betegnelsen "Jehova"? Hvorfor udgør brugsfrekvensen navneforhøjelse til JW-tankegangen? Svaret er faktisk ret simpelt og indlysende: Branding! Ved at bruge navnet, som vi gør, mærker vi os og adskiller os fra alle andre religioner i kristenheden. Dette hjælper os med at forblive adskilte, men ikke i den forstand John 15: 19, hvilket er en rimelig grad af adskillelse. Det, der søges her, er isolationisme eller Milieu Control. Denne branding af organisationen og dens medlemmer har for nylig nået nye højder med det nu allestedsnærværende JW.ORG-logo.
Alt dette sker under paraplyen "at hellige Guds navn". Men det har ikke resulteret i helliggørelse. Hvorfor? Fordi vi vælger at tilbede Gud på vores måde i stedet for hans. Ved forvandlingen sagde Jehova “Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; lyt til ham".
Du vil tale om, hvordan Gud har kommunikeret med Organisationen for at afsløre sandheder, og derefter tale om denne åbenbaring. Det var ingen engel, men Jehova selv talte. Kommandoen var enkel: Lyt til Jesus Kristus.
Hvis vi nogensinde skal hellige Guds navn, er vi nødt til at begynde med at gøre det på Guds måde og med hans egne ord, er hans måde for os at lytte til Jesus. Så vi er nødt til at stoppe med at flytte fokuset væk fra den, som Bibelen kalder ”Perfecter of our faith.” (Han 12: 2)
_________________________________________________________
[I] For grundlaget for titlen “Generalissimo”, se artiklen “Se! Jeg er med dig alle dage".
[Ii] For den fulde artikel, se “Spirit Kommunikation".
Smukt skrevet !!!
Meleti har en masse inspirerende indsigt i denne artikel, og det er en 2-lag kage;)
Et åndeligt lag og et “fysisk” lag.
Der er en enorm forskel mellem at praktisere demonisk spiritisme kontra kommunikation med Jesu Ånd fra Nasaret Kristus, som er vores guddommelige konge, Herre og eneste Messias !!!!!!
Vores mester steg på 3. dag, så det er ikke nekromancy !! (nogen foreslog faktisk det for mig en gang !!!!!
SMH!
Han bor !!! Adonai Echad!
Kærlighed.
GWIT
Nå Meleti, jeg har aldrig hørt nogen starte en bøn med "Vores ven Jehova", indtil i dag gjorde den offentlige taler i hans afsluttende bøn netop det, han nævnte aldrig Jehova som far, kun som ven gennem hele hans bøn og hans ord stødte på, at vej. Forresten gjorde han et godt stykke arbejde i sin offentlige tale.
På samme tid som sidste uges taler brugte han far lige igennem.
Jeg lader det bare være.
I en lokal menighed i løbet af den sidste uges CLAM-bibelstudie blev udtrykket brugt – to gange! - at bibelstudenterne siden 1919 vendte sig væk fra Jesus. Forbløffende, hvordan det styrende organ har orkestreret dette frafald, for det er hvad fornægtelsen af Jesus er.
Det er faktisk en fornægtelse af Jesus, det er en fejl, som Kristus tillader dem at tro på deres egen løgne med at resonnere. Efter deres egne ord (GB) dømmes de! Du skrev lige om det. Den offentlige samtale i går, den anvendte illustration var, at hvis du overleverede et glas sirup til nogen at drikke, efter 1 slurk, ville smagen afsky dem og være svær at sluge eller fortsætte med at drikke, men hvis du blandede den med vand, ville smag ville være behageligt og let at sluge. Denne illustration passer ind i GB's lære. Det minder mig... Læs mere "
Mange JW'er er så fortabte med det navn. De ved, hvis de mindes af en WT-publikation, at navnet på hebraisk betød meget mere end bare en etiket. Men så ser de ud til at glemme det og tænker, at bare at kende navnet, sige det højt eller fortælle det til andre helliggør Hans navn. En kommentar i denne retning blev givet af en ældste på vores uges CLAM-møde: ”Det er slet ikke et problem for mig, hvis døren er lukket med, efter at jeg ved en dør har sagt, at vi er JW'er.... Læs mere "
Jeg må indrømme, at jeg som en, der blev rejst et vidne, lægger så stor vægt på Jehova, at jeg endte (i virkeligheden) med at ekskludere Jesus. Da Meleti kunstigt bragt frem, er det dette, der blev undervist af organisationen. Efter min mening er de nødt til at svare på dette. For mig personligt hænger jeg fast på den pendul, der har svinget for langt en vej og forsøger at blidt lade den svinge tilbage til midten. Som Meleti fremsatte i sin artikel og Nicodemous i sine kommentarer, hvis vi giver Jesus den rette respekt og ære og lydighed... Læs mere "
Hej bare mig. Din forklaring om det manglende “ho”, der indikerer fjernelse af JHVH, er klar. Kan du venligst sende et par af disse vers her som eksempler.
Hej tyhik,
Her er et par:
Matthew 1: 20
John 1: 6
Romerne 10: 2
Jude 21
Tak for svaret Nicodemus, det var interessant ved brug af versioner i stedet for de græske manuskripter. Du sagde; ”Dette er en erkendelse af, at Guds ord ikke er inerrant og ufejlbarligt (det blev ændret af mennesker). Dette stiller tvivl om hele Bibelen (hvorfor ændrede de skriftlærde bare YHWH, hvordan kan vi vide, at de ikke ændrede andre ting?). ” Så mit spørgsmål er dette; hvordan kan vi stole på enhver bibel eller oversættelse på markedet, de fleste af menneskerne på denne jord ved ikke, hvordan man læser antikgræsk, eller har tid og ressourcer til... Læs mere "
Jeg har et spørgsmål, artiklen giver mening, men hvorfor ville Gud give en gruppe mænd (WT) mulighed for at indsætte navnet Jehova i bibelen og vildlede en gruppe på 8 millioner oprigtige tilhængere?
”Engang i løbet af det andet eller tredje århundrede e.Kr. fjernede de skriftlærde Tetragrammaton fra både Septuaginta og de kristne græske skrifter og erstattede den med Ky´rios,“ Lord ”eller Theos´,“ Gud. ”” New World Translation af de hellige skrifter - med henvisninger s.1564 1D Det guddommelige navn i de kristne græske skrifter Dette er en indrømmelse af, at Guds ord ikke er ufejlbarligt og ufejlbarligt (det blev ændret af mennesket). Dette rejser tvivl om hele Bibelen (hvorfor ændrede de skriftkloge bare YHWH, hvordan kan vi vide, at de ikke ændrede andre ting?). Desværre er der ikke et stykke... Læs mere "
Du stiller et gyldigt spørgsmål, Stephen. Vi kan også spørge, hvorfor ville han lade kristenhedens præster helt fjerne sit navn fra Bibelen og dermed vildlede hundreder af millioner? Der er ingen enkelt grund, men en nøglekomponent findes i Romerbrevet 9: 22-24: ”Hvad hvis Gud, der ønsker at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, har udholdt med stor tålmodighed vredebeholdere klar til ødelæggelse for at gøre bekendt om hans herligheds rigdom til barmhjertighedskar, som han på forhånd har forberedt til herlighed - 23 også os, som han har kaldet,... Læs mere "
Tak for dit svar Meleti, jeg vil overveje dit svar.
Nogen gav dig et tommelfinger på det indlæg, men fulgte ikke op med hvorfor, ... ulige. Tilsyneladende fik min stemme dig tilbage til nul. Du er velkommen! Lean Jeg læner mig mod din mening og har sagt lige så meget til flere, når vi går ned i en lejlighedsvis kop kaffe. Det ser ud som om noget foregår, og der finder en sigtning sted. Jeg kunne citere flere, som efter "vågner op" ikke kunne rejse hurtigt nok, og så er der de sjældne få, som efter at have vågnet op, efter at have håndteret chokket og virkeligheden, har besluttet at... Læs mere "
Fremragende artikel Meleti, ligesom dit ræsonnement om at indsætte Guds navn, sagde du, ”Vidner hævder, at hvis forfatteren finder det hensigtsmæssigt at indsætte sit navn tusinder af gange i sin egen bog, hvem skal vi så fjerne det? Dette er et gyldigt argument ... men det svinger begge veje. Hvis forfatteren finder det hensigtsmæssigt ikke at bruge sit navn i nogen del af sine skrifter - som det er tilfældet med de kristne skrifter - hvem skal vi så indsætte det, hvor det ikke hører hjemme? " Gud punkt! Jeg nød også at læse Apollos-artiklen ved at kombinere begge dele og i lyset af hans (Rutherfords) inspiration er den plettet med et andet lys... Læs mere "
WT ville gøre det godt at overveje følgende: Jesus svarede: ”Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen undtagen gennem mig. - Johannes 14: 6 for at alle må ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som sendte ham. - Johannes 5:23 Ærer de Sønnen ligesom de ærer Faderen? Hvor er Sønnens sange og ros? Åb 5: 13,14 Bøjer JW'er knæet og tilstår sønnen? Så det ved Jesu navn... Læs mere "
Hej alle sammen!
Tror du, at MOL er en sammensat klasse ... dom, der begynder med den romersk-katolske kirke?
Hvis hun falder, følger enhver religion….
At læse dine kommentarer Nicodmeous minder mig om en udveksling BObcat og jeg havde.
Meleti Jeg tror, du har ret i, at MOL er det religiøse etablissement i så mange ord.
Johannes fra Patmos sagde, at skøge sidder på mange farvande. Jeg tror, at udyret, hun kører, er et konglomerat af politiske magter ....
Jeg tror, at John så begyndelsen på ægteskabet mellem kirke og stat.
Måske?
Kærlighed,
GWIT
Tak for denne fremragende analyse! Selv som fuldt ud i JW følte jeg mig aldrig tryg ved at bruge Guds navn til venstre, højre og centrum. Nu giver det mig kun rystelser, der minder mig om kultdage og dårlige minder. Jeg foretrækker at bruge den mere nøjagtige 'Yahweh', hvis det er nødvendigt.
Hvis jeg kun kunne få min fuldt indoktrinerede mand til at læse dette - han siger, at han vil være 'Jehovas vidne' indtil den dag, han dør.
Jeg er enig, Dove. Jeg plejede at rådgive overbrugere tidligere. Men at "Yahweh" er mere nøjagtig end Jehova kan diskuteres. Der er nogle ret gode beviser for, at navnet var 3 stavelser og udtalt noget i retning af 'Yehowah'. Jeg ville ikke komme med nogen dogmatiske udsagn, men jeg ville bare advare dig om de alternative ideer til udtalen. Hvis Gud, som det ser ud til at være tilfældet, ville have os til at fokusere mere på den, hvis navn betyder Jehova er frelse, så er den egentlige udtale af YHWH et ikke-emne.
Godt punkt, tak for at bringe det op. Igen er det bare JW's unødige besættelse af Guds navn. Som andre påpegede, hvis det var så vigtigt, ville han have sørget for, at det blev bevaret perfekt.
Hej Dove, jeg forstår dine "rystelser". Det er et resultat af overbrug. Jeg undgår nu navnet (J / Yehov / wah eller Yahweh eller ...) hvor jeg kan og sige Fader eller min skaber, når jeg henviser til min Gud. AndereStimme har ret i, at den korrekte stavning (og udtale) af hans navn kan diskuteres. Men jeg er nu overbevist om, at hvis vores skaber ønskede eller troede, at det var livreddende / kritisk / vigtigt at kende den korrekte form og udtale af hans navn, ville han have sørget for, at vi alle ville vide det. Han ville aldrig tillade sin menneskelige skabelse, som er endnu lavere end... Læs mere "
Godt konstrueret artikel, Meliti. Hvis vi lyttede omhyggeligt til Jesus, kunne vi alle kalde os selv kristne, og vi ville med rette følge hans eksempel med at handle med andre, især syndere. Ligesom din bøn, er det netop sådan, det er, og det lyder lige så latterligt. Heldigvis er det ikke alle, der gør det.
Jeg venter stadig på, at nogen kalder Jehova "vores ven Jehova", men måske har jeg allerede savnet det i irritationen (håbet, der ikke er for stærk) ved at høre det guddommelige navn så ofte.